Materialer:
- halfdanhusets redskabsrum
- sorte sække til afdækning af vinduer og andet
- en skrivebordslampe som spot
- en skrivebordslampe som rødt lys
- et glasfad (fremkaldefad)
- et podie til fadet
- små glasflasker med fremkalde essens i (vand blandet med frugtfarve)
- tre frugtfarver grøn, rød og blå
- grønne briller til stemning
- en opslagstavle lavet af noget flamingo som allerede var i rummet før
- en lille instruktions rebus, af papir og tush
- diverse sedler af papir og tusch
- pipetter
- snor
- klemmer
- udprintede billeder
- sort lagn til afdækning
- til afdækning
- gammelt kamera, stemnings prop
- hårtørre til varmvind effekt
- lommelygter og farvet papir til projektion af flammer effekt
- computer til afspilning af lyd
- højtalere til viderbringning af lyd
- ambiente noise der minder om vanddryp, til stemnings musik
- lyde af flammer
- hørespil indtalt af os selv
Mock-up
Mock-up af black boxen, kommer til at have en af de valgte historier som kan prøves med få effekter. Historien er om da Hermansen og co. brænder en mølle ned for at lave en enkelt scene i en film og hvor skuespillerens liv bliver udsat.
Som effekter har vi ild projektion (lommelygte og filter), varm luft fra ilden (hårtørre) og lyden af ilden der raser, samt lyden af hvad der forgår under optagelsen, i form af et hørespil vi kalder " hjælp, det brænder" ;).
Inden selve oplevelsen går i gang er der stemningslyde som fylder mørkekammeret, det er en form for ambient noise som giver en fornemmelse af dryp og det at være i en mystisk hule (synes vi).
Vi forstiller os at folk kommer ind, bliver interesserede i spottet i midten af rummet. Undersøger tingene og ser rebus instruktionen, drypper farve i og derefter starter lyden af ilden og projektioner af flammer danser over væggene, varm luft kommer i sekvenser ved de besøgendes ben... overraskelses udbrud lyder igennem gruppen af mennesker. Derefter begynder hørespillet og folk vil i mock-uppen højst sandsynligt grine lidt af dette, da vi ikke er skuespillere og hørespillet derfor bliver lidt karikeret, men i det rigtige koncept bør det indspilles af skuespillere og give en større dybde, indlevelse og fascination for historierne. Historien slutter og mock-uppen er færdig.
Hørespillet
En af flere, som kommer til at være storytellingsaspektet i konceptet. Små historier fra filmoptagelser i 1918 i Aarhus, der skal vække stemning, overraskelse og forundring.
Det hørespil vi bruger i mock-op vol. 1 er "Hjælp det brænder".
Rolleliste:
Den forfærdede skuespillerinde (Jeanette)
Stakkels skuespiller (Katja)
Den excentriske instruktør Hr. Hermansen (Jeanette)
De gispende tilskuere (Kirsten og Katja)
Manuskript:
Hørespillet introduceres af den forfærdede skuespillerinde:
"Vingerne sidder fast, han kan jo ikke komme ned!"
Den stakkels skuespiller udbryder fortvivlet:
"Det er varmt, få mig ned"
Hermansen brøler i entusiasme
" Ja!, Hold den position... det er glimrende!...mere rædsel!"
Tilskuerne til optrinnet gisper i gru "hhhhuuuuhhhh...."
Hermansen kvittere med:
"årrrhhh, den er i kassen!"
Mock-up vol.1 - test
Vi fik fire af vores medstuderende til at afprøve mock-uppen, for at give os nogle første umiddelbare indtryk og kommentarer. Det der skete/udspillede sig var:
De kommer ind i rummet, mens at de snakker meget og højt. En giver udtryk for en frygt for, at noget skal ske uventet f.eks. en der hopper frem og skræmmer. De giver udtryk for at det er lidt uhyggeligt. De går alle meget hurtigt over til fadet med vand og lys. To står ved fadet og undersøger det, mens to står ved 'opslagstavlen' og læser. De snakker stadig meget sammen. De ene ved fadet tager pipetten og drypper et par blå dråber i vandet. De kigger på vandet. En af dem ved 'opslagstavlen' begynder at flytte rundt på en lampe på bordet, for at se om der sker noget. Der bliver dryppet et par røde dråber i vandfadet. De snakker og undersøger alting - lidt forvirrede over hvad de skal. Lyden af ilden går i gang, men det ændre ikke på deres adfærd. 'Ilden' fra lommelygterne går i gang, men det kommentere de ikke. Varmen fra føntørrerren går i gang, de ænser det, flytter sig lidt, men snakker så videre og putter mere farve i vandbadet. Hørespillet går i gang, men det kan knapt høres over deres snak, og virker ikke til at ændre noget. Testen slutter.
Deres respons:
Uhyggelig stemning, men spændende. De hørte ikke hvad der blev sagt i hørespillet, ud over nogle skrig, hvilket forstærkede det uhyggelige, lidt morder-agtige rum.
De mente rummet var et laboratorium eller et fremkalde rum.
At dryppe væske i vandbadet var interessant.
De hørte godt knitrende lyde, men tænkte ikke på brand.
De forstod godt 'rebussen' med hvad de skulle gøre, men blev forvirrede over teksten (dekorationen) ved siden af - en læste det hele, en anden læste slet ingen ting. De forslog at gøre illustrationerne mere eksplicitte.
De lagde ikke mærke til funktionen med lommelygterne. De forslog at lave ild vha. hårtørrer og papir.
De forslog at lyden skulle være højre og mere eksplicit i dens tilstedeværelse.
Mock-up vol. 2 - test
Vi gik ned i rummet og satte det op til endnu en test. Vi satte radio musik til, vi satte en kande + kop med kaffe ind ved siden af stolen og vi puttede en grøn pære i lampen, for at give noget mere dæmpet lys ved stolen. Så fik vi besøg af Pernille. Hun fik lov til at gå rundt i rummet alene - hun gik lidt og kiggede, men tog så en pipette og puttede noget blå farve i vandbadet. Her stoppede testen.
Pernilles umiddelbare respons på rummet:
- Hendes øjne skulle lige vende sig til mørkede (godt med en forgang?)
- Måske vi kunne putte noget fotopapir i vandbadet til at opsuge farven
- Det virkede som om nogen lige var gået ud af rummet - efterladt kaffe og sådan
- Det kan give lidt tvivl om man må være her - privat stue/rum
- En hyggelig stemning - godt med duften af kaffe - fornemmelse af 1918
- Det er en stue og et fremkalderrum - kan ses på det røde lys og mørket + fotos på snor
- Vil de helt unge i dag, vide hvad det er, nu hvor alle billeder mm er digitalt - give en anden oplevelse af rummet? Andre skal evt. forklare hvad det er til dem.
- Måske der kan være en skærm neden under vandet som også aktiveres?
Vi gik op i grupperummet og fortalte hende mere om konceptet og de 8 historier.
Hendes input var:
- Folk er dovne - de skal gide overvinde sig selv ved f.eks. at gå ind i et mørkt rum
- Det vil være godt med noget mere intro for dem som har lyst til at læse, samt dem som vælger ikke at gå ind i mørket - måske nogle plancher på væggene i indgangen
- Der skal være større mulighed for exit - måske to døre? Lave en sti - en gang med billeder og spots, som tillader folk at ‘fortryde’ - også en måde at styre antallet af folk? (rød lampe)
- Lave en ting man kan tage med hjem - f.eks. et gammelt billede (fremkaldt billede) af det man har oplevet - evt. med hjemmeside adresse i bunden - hjælpe med at huske
- Hjemmeside på engelsk
- Godt med hørespil og sanse effekter + at det ikke tager så lang tid- det fanger flere folk og dem som har en kort opmærksomheds tid - børn, ordblinde, udviklingshæmmede, gamle, indvandrere osv. - Selv turister kan stadig få noget ud af den, selvom de ikke kan sproget → en inkluderende oplevelse.
Mock-up vol. 3 - præsentationsdag
Kommer...








Ingen kommentarer:
Send en kommentar