torsdag den 1. maj 2014

Gruppemøde - Anden lille forsøgstestning

I dag startede vi med at snakke lidt om vores projekts indskrivning i temaet: Steder og stemninger, sådan at vi har reflekteret lidt før vejledningen på mandag. Herefter udformede vi 8 nye historier + deres effekter til vores design. De 8 nye historier har disse overskrifter:
  • Mølle brand på Samsø
  • Avistyven på Hotel Royal
  • To skuespillerinder på Rozzis café
  • Det vovede vovestykke
  • Farlige redningsmænd
  • Virkelig uvirkelig bortførelse
  • Censur i Kannikegade
  • Konkurrence med Nordisk film
De dækker alle over en skæv, sjov, spændende og personlig historie fra Hr. Hermansens filmvirke i Århus, som vi fortæller gennem forskellige effekter og hørespil.


Her efter satte vi vores mock-up op til en ny testning, da Pernille fra vores FI workshop gerne ville komme og teste den for os. Hendes respons og inputs var rigtig gode og vi fik snakket om nogle ting og aspekter, som vi ikke selv ville have set. Hendes friske øjne og anderledes tankegang var et frisk pust, men samtidig også en dejlig bekræftelse. Hun synes det lød spændene, og vigtigst af alt, så havde rummet for hende en hyggelig stemning, frem for en uhyggelig en. Vores ændringer har derfor virket efter hensigten. Succes!
(En mere detaljeret forklaring af testen og hendes respons findes under fanen 'Mock-up'; Vol. 2.)

Til sidst lavede vi en lille liste over de ting vi gerne vil have med på præsentationsdagen f.eks. en 3D model af designet, illustrationer af historierne og plancher der forklare konceptet mm. Næste uge skal derfor gå med at producere alle de ting til præsentationsdagen d. 12.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar