torsdag den 3. april 2014

Inspiration Card Workshop



Vores anden workshop blev afholdt torsdag d. 3. april. Vi valgte at bruge Inspiration Card Workshop metoden, modificeret en lille smule: Fokus var delt på 3 kategorier og i tilgift til kortene lå der genstande på bordet, som deltagerne blev tilskyndet til at lade sig inspirere af, lige så vel som kortene.
Til at slå stemningen an havde vi fundet en playliste med noget festligt 20'er musik, og der var lidt godt til ganen.

Indledningsvist blev der snakket lidt uformelt over et stykke kage, for at skabe en god stemning. Derefter introducerede vi kort projektet og workshop metoden, og deltagerne gik igang med at idéudvikle. Slutteligt blev tre koncepter præsenteret for os, og så blev der snakket lidt om, hvordan deltagerne havde oplevet workshoppen.

Der kom mange gode input på banen, både idéer til oplevelseskoncepter og feedback på workshoppen. Mange tak til Kenn, Poul, Pernille og Mads for indsatsen og energien!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar