tirsdag den 11. marts 2014

Gruppemøde - At træffe nogle valg

Ved dette gruppemøde tvang vi os selv til at tage nogle valg. Vi var frustrerede og gået lidt døde i processen, hvilket vi igennem inputs, havde fået af vide vi kunne ændre på ved at tage nogle valg, sådan at projektet kunne blive knapt så uhåndgribeligt.
Vi startede med at beslutte nogle tiltag, til at skabe mere overblik over processen. Vi lavede en visuel tidslinje for de næste mdr. og satte forskellige delmål ind, som vi hen af vejen skulle nå. Her efter besluttede vi hvor mange workshops vi gerne ville udføre, for at have nok grundlag til at forme en eller to idéer/koncepter. Vi blev enige om at vi gerne vil have mindst to forskellige workshops - IC og FI. Vi lavede også forskellige forventningsafstemninger omkring gruppen og det forventede mål.

Her efter tog vi nogle mere konkrete valg vdr. projektet:
Det første var valg af lokation/sted ud fra de tre steder vi havde observeret og undersøgt på - Bispetorvet, Storetorv, og baggården ved Filmfabrikken. Efter lidt diskussion kom vi frem til at vi gerne ville bruge baggården, fordi vi fandt den meget inspirerende, stemningsfyldt og anderledes (en lukket verden i verden). Vi er dog også godt klar over, at den indeholder visse udfodringer i forhold til f.eks. private tilladelser, mangel på naturligt strøm af mennesker og dens funktion som p-plads. Vi har dog besluttet at vi vil bruge baggården som vores idégenerende og inspirerende udgangspunkt, men at vores projekt skal være flytbar, sådan at baggården ikke bliver et låst sted for vores projekt, men at det kan flyttes til f.eks. en park. Vi kan også se potentialet til en fed kontrast i at designe til at sted og derefter flytte designet til et helt andet sted.

Det andet valg var hvilket fokus vores projekt skulle have. Vi havde snakket om både sted, stemning og historien som noget vi ville ramme, men for processens skyld måtte vi vælge et overordnet fokus. Det fokus vi kom frem til var; stemning. Vi smider ikke sted og historien væk af den grund, da de også er vigtige ingredienser, men vores hovedfokus i projektet kommer til at være på at skabe stemninger, da vi mener de er de mest spændende, fangende og interessante at arbejde med. 

Det tredje valg var omkring typen af projekt og graden af deltagelse. Her snakkede vi lidt om hvor vidt vi skulle gå efter et konkret produkt, eller mere et event af en art. Vi var alle enige om at det var fedest med en form for event, som ikke skulle være permanent, men vare i et par dage. I forhold til graden af bruger deltagelsen, snakkede vi om at vi gerne ville have flere forskellige niveauer af mulig deltagelse - dvs. både høj grad af deltagelse fra brugerens side men også mulighed for bare at kigge på eller exit når man vil.

Resten af mødet gik på at snakke lidt om hvordan vi skulle forberede de to workshops.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar