tirsdag den 6. maj 2014

Gruppemøde - overblikskort

I dag planlagde vi hvad vi skal nå resten af ugen og hvem der stod for hvad. Vi har noget materiale som skal laves iforhold til historierne i konceptet, oplevelsen skal forklare kort og der skal laves et dias, samt købes popkorn til præsentationsdagen.

To ting laver vi i fællesskab designmap og fremtidsscenariet

Resten af mødet udfærdigede vi et overblik kort over designprocessen :)




mandag den 5. maj 2014

Forberedelse til præsentationsdag + vejledning




Mandag d. 05.05.14 begyndte vi forberedelserne til præsentationsdagen. De sidste ting blev pudset af på vores mock-up, og vi byggede en pap-model af fremkalde-rummet (og en old school pap radio).

Til vejledningen fortalte vi om vores oplevelsesøkonomiske produkt, og fik bekræftet, at det var en fin retning vi var gået. Det var rart at få sat på plads, særligt at det var ok at vores design ikke er skræddersyet til en bestemt lokation, men forholder sig til steder på andre måder.

torsdag den 1. maj 2014

Gruppemøde - Anden lille forsøgstestning

I dag startede vi med at snakke lidt om vores projekts indskrivning i temaet: Steder og stemninger, sådan at vi har reflekteret lidt før vejledningen på mandag. Herefter udformede vi 8 nye historier + deres effekter til vores design. De 8 nye historier har disse overskrifter:
  • Mølle brand på Samsø
  • Avistyven på Hotel Royal
  • To skuespillerinder på Rozzis café
  • Det vovede vovestykke
  • Farlige redningsmænd
  • Virkelig uvirkelig bortførelse
  • Censur i Kannikegade
  • Konkurrence med Nordisk film
De dækker alle over en skæv, sjov, spændende og personlig historie fra Hr. Hermansens filmvirke i Århus, som vi fortæller gennem forskellige effekter og hørespil.


Her efter satte vi vores mock-up op til en ny testning, da Pernille fra vores FI workshop gerne ville komme og teste den for os. Hendes respons og inputs var rigtig gode og vi fik snakket om nogle ting og aspekter, som vi ikke selv ville have set. Hendes friske øjne og anderledes tankegang var et frisk pust, men samtidig også en dejlig bekræftelse. Hun synes det lød spændene, og vigtigst af alt, så havde rummet for hende en hyggelig stemning, frem for en uhyggelig en. Vores ændringer har derfor virket efter hensigten. Succes!
(En mere detaljeret forklaring af testen og hendes respons findes under fanen 'Mock-up'; Vol. 2.)

Til sidst lavede vi en lille liste over de ting vi gerne vil have med på præsentationsdagen f.eks. en 3D model af designet, illustrationer af historierne og plancher der forklare konceptet mm. Næste uge skal derfor gå med at producere alle de ting til præsentationsdagen d. 12.

tirsdag den 29. april 2014

Gruppemøde - Første forsøgstestning

I dag har vi lavet den første lille testning af vores mock-up (vol.1). Vi fik fire af vores medstuderende til at afprøve mock-uppen, for at give os nogle første umiddelbare indtryk og kommentarer. En mere detaljeret gennemgang af dette, står under fanen 'mock-up'.
Det vi dog overordnet kunne udlede var at;
1. Stemningen var mere uhyggelig end vi havde tiltænkt og selv lagt mærke til. Det var spændende, og folk var nysgerrige, men de var samtidig også nervøse for om noget ville springe frem, eller om noget uhyggeligt skulle ske. Samtidig var de også lidt forvirrede over hvad de skulle og hvad der så ville ske.
2. Vores forsøg på at lave flamme effekt vha. to lommelygter med rød cellofan over, virkede slet ikke. De lagde stort set ikke mærke til dem.
3. Overgangen mellem 'still'-modus og så historien virkede ikke. De opfattede næsten ikke at der skete noget, og de hørte ikke 'hørespillet' fordi de snakkede og havde fokus andet sted.
4. Varme-effekten, vha. hårtørreren, blev kort bemærket, men den virkede ikke til at have den store effekt på deres oplevelse.

Det som testningen har vist og hjulpet os med er at;
1. Vi vil ikke have en uhyggelig stemning, men mere en mystisk, hyggelig stemning. Det skal være behageligt, men også vække folks nysgerrighed. Vi vil forsøge at ændre stemningen ved at lade 'stil-modus' musikken være nogle gamle 1920'er sange, som bliver spillet i radioen, samt inkorporere en lænestol, bord, kaffekop og andre mere dagligstue elementer, for at blødgøre designet lidt.
2. Uden en projekter er det svært for os at genskabe det vi ønsker med flammer i rummet. Vi satser på at det virker bedre i den rigtige version, når der er mulighed for at benytte en projekter eller flere.
3. Vi kan forsøge at gøre overgangen mere tydelig, ved at lave en klar overgangslyd som kommer når 'fremkaldevæsken' er puttet i vandbadet. Det kan f.eks. være en høj dråbe lyd eller et puf.
4. Hårtørreren larmede meget, og havde ikke så stor effekt, så måske dropper vi den. I den færdige oplevelse vil det nok virke bedre, da det nok kommer fra nogle mere lydløse maskiner.

Generelt er vi blevet opmærksomme på at arbejde mere med stemningen i rummet, samt at gøre designet mere skarpt. Måske vi skal afprøve en anden 'historie', som har nogle andre virkemidler. Lyden skal generelt også være højre, for at overdøve folks snakken og tiltrække deres opmærksomhed, samt at der skal ikke være tekst der kan læses, for det forvirre folk og stjæler deres opmærksomhed fra de andre effekter.

Vi har også snakket om hvad det gjorde, at de var fire inde samtidig. De snakkede meget og var meget undersøgende omkring alt i rummet - vil det ændre sig hvis man nu kun var to? eller en? Hvad gør det, når vi nu har besluttet at designe til forbipasserende? - der kan vi jo ikke styre hvor mange der er inde på samme tid eller hvad de foretager sig. Antallet af folk i oplevelsen er noget vi må tænke over og arbejde med.

Det sidste vi snakkede om i dag, var forskellige bud på hvordan 'boxen' kan se ud og hvordan vi får 'boxen' til at interagere med omgivelserne og de folk som ikke er inden i den (i nu). Oven i det snakkede vi også om hvordan vi kan få nogle informationsveje ind i designet, som kan lede folk videre mod information og viden om emnet, når de har 'prøvet' oplevelsen.

På torsdag vil vi foretage en testning vol. 2, for at teste den nye stemning og måske en anden 'historie' med andre effekter. Forhåbentlig kan vi få nogle af dem fra vores workshops til at komme og teste :)

mandag den 28. april 2014

Gruppemøde - opsætning af Mock-Up

I dag har vi brugt hele formiddagen på at indrette halfdanhusets redskabsrum til vores mock-up. Vi har rykket rundt på møbler, afdækket med sorte sække og sat borde, fad, lys op. Vi har afprøvet en enkelt flaske med farvet væske, hvilket giver en rigtig fin effekt. Vi har fundet den lyd som skal være i mørkekammeret når konceptet er i passiv modus. Vi har valgt en historie som skal fokus i mock-up testen og det er historien om møllen som blev brændt ned for at skyde en enkelt scene og hvor skuespilleren satte livet på spil.
vi har lavet et hørespil over denne, samt fundet ud af hvad vi skal gøre for at få effekterne på plads( se fanen mck-up). Det er planen at vi i morgen skal teste mock-uppen på vores med studerende, flere kiggede forbi da vi satte den op og de virkede meget interesserede og ville gerne prøve den i morgen - så det tegner godt 
;)
Vi blev også enige om at denne mock-up bliver vores endelige projekt. Dette er grundet det arbejde vi allerede har lagt i denne her og vores deadline. Vi vil derfor hellere ofre ordentligt tid på dette koncept og få skapt en fed præsentation der kan blow them away d. 12 maj til præsentationsdagen :D Hell Yeah



tilstede: Jeanette, Kirsten og Katja
dato: 28.04.2014

fredag den 25. april 2014

Mini-møde

Katja og Kirsten "mødtes" på Skype og planlagde næste uge. Planen blev som følger:

Mandag sætter vi mørkekammer op med de ting, vi har skaffet. Derudover planlægger vi de effekter, der skal ske i rummet og hvordan vi vil teste/evaluere dem.
Tirsdag efter forelæsningen tester vi effekterne.
Torsdag sætter vi stole op på Bispetorv og tester "den hjemsøgte café". Hertil skal vi have skaffet nogle lænestole eller en sofa. Alternativt laver vi testen på det lille torv udenfor Storcenter Nord, hvor der også er mange mennesker der passerer forbi, og hvor vi let kan bære et par stole fra OØ hen.

torsdag den 24. april 2014

Gruppemøde - mock ups forberedelse

Grundet sygdom måtte vi udsætte i gårs arbejde til i dag. Vi har derfor lavet en liste over det vi skal skaffe til diverse mock-ups, researchet på mørkerum og været nede i byen og skaffe de første par ting til mock-upsene. Da vi har aftalt at teste mørkerums boksen i Halfdanhuset, er det nok smartest at det bliver i starten af næste uge, da der vil være folk til stede der.

I morgen mødes vi for at snakke strategi for næste uge og hvordan vi skaffer det vi mangler, og udarbejdning af plan b og c.

tilstede: kirsten og jeanette